top of page

JEG ER JERES NYE PRAKTIKANT FORDI JEG...

... ER KAMÆLEON. I fik ikke mit visitkort ved praktikmessen på RUC, fordi jeg pt er kommunikationspraktikant på den danske ambassade i Bangkok i Thailand. Jeg er flyttet til den her sindssyge by, fordi anderledes omgivelser, mennesker og sanseoplevelser giver mig et kæmpe overskud. Én af de egenskaber, jeg er allermest stolt af, er min evne og lyst til at tilpasse mig og føle mig hjemme i nye, hektiske miljøer. Det ser jeg som en vigtig styrke i arbejdet med journalistik og kommunikation.

​

​

... ER LIGE SÅ HUMANIORA SOM MIN RUC-UDDANNELSE. Som barn af sygeplejersken og pædagogen og søster til psykologen har det altid lidt ligget i kortene, at jeg skulle arbejde med mennesker. Jeg drives af en trang til at forstå, hvad der foregår inde i hovedet på andre – særligt dem, der stikker lidt ud, såsom Hus Forbi-sælgeren og mangemillionæren. Med journalistikken følger et kæmpe privilegium i min optik, fordi den kan give adgang til et uendeligt katalog af tanker, beretninger og følelser, som andre mennesker ligger inde med. Dem vil jeg formidle.  

​

​

... HAR EN BOMSTÆRK ARBEJDSMORAL. Okay. Det lyder måske som kliché, og er det måske også, men det er også sandt. Fra jeg fik mit første job som 13-årig i Winthers Bageri, er jeg aldrig stoppet med at elske at udfordre mig selv med alternative arbejdsmiljøer, der kan lære mig nye ting om verden og mig selv. Derfor har nattevagter på koncertspillestedet Pumpehuset, der slutter kl. 07 søndag morgen, aldrig holdt mig fra at møde på arbejde i kommunikationsvirksomheden Infomedia kl. 05 mandag morgen. Med et smil på læben.

​

​

... ER AFHÆNGIG AF KREATIV TÆNKNING. Jeg vil arbejde med journalistik og kommunikation, fordi det er et felt, der konstant vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling og globaliseringen. Derfor er der et potentiale for, at jeg kan få lov at tænke kreativt og innovativt gennem hele mit arbejdsliv. Rutineopgaver skræmmer mig ikke, men jeg finder stor motivation i at kunne få lov til at bruge min kærlighed til sprog, musik og kunst i mit arbejde.

CV

RELEVANT ERHVERSERFARING

Sponsorlogo_png.png

Den danske ambassade i Bangkok

Praktikant inden for Kommunikation, Kultursamarbejde og Public Diplomacy
August 2018 - nu
Som praktikant på den danske ambassade i Bangkok arbejder jeg ikke bare med journalistik og ekstern kommunikation - jeg er rent faktisk kommunikationsafdelingen. Her udarbejder jeg indhold til vores sites på de sociale medier, skriver nyheder, laver grafikker, producerer videoer og agerer fotograf. Jeg er desuden tovholder på alle kulturelle events, som ambassaden deltager i eller selv afholder – en opgave, der kræver at man tænker ud af boksen, improviserer og kan håndtere kultur-clashes. Praktikantstillingen har i den grad åbnet mine øjne for arbejdet med strategisk kommunikation, og hvordan den journalistiske metode kan inkorporeres i kommunikationsarbejdet. 

Børsen

Studentermedhjælper på Børsen
December 2017 - Juli 2018
Mit job som studentermedhjælper på Børsens livsstilsredaktion har gjort mig til en vaskeægte rubrikhaj. Her uploadede jeg weekendsektionen og magasinet Pleasures artikler til nettet, udvalgte billeder, skrev nye, web-egnede rubrikker og havde ansvaret for layoutet. Jeg stod også for livsstilsredaktionens aktivitet på Facebook. Arbejdet på Børsen har givet mig en indsigt i dagligdagen på en redaktion på et stort nichedagblad og en masse blod på tanden. 

Ekstra Bladet

I marts brugte jeg to uger som journalist på Ekstra Bladet – den ene uge på nyhedsredaktionen og den anden uge på betalingssitet Plus. I ugen på Plus var jeg så heldig at komme ud i den virkelige verden med en fotograf flere gange. I ugen på nyhedsredaktionen fik jeg rig mulighed for at gribe knoglen og tale med alle slags kilder.
Mini-praktik som journalist på Ekstra Bladet
Marts 2018

Infomedia

Assistant Writer på Infomedia
Januar 2017 - februar 2018
E-6nqDws_400x400.jpg

Røde Kors - New Times 

Redaktionssekretær
Maj 2017 - september 2017
Hos Infomedia udarbejdede jeg resuméer af artikler, der var relevante for vores forskellige kunder, der talte alt fra EU Parlamentet til Danish Crown. Jeg fik også tildelt ansvaret for at læse korrektur på de andre studerendes arbejde, hvilket krævede, at tungen blev holdt lige i munden. Jeg arbejdede under stramme deadlines og med artikler fra medier fra hele verden, der ofte skulle resumeres på engelsk. Prøv lige at kog en græsk artikel ned til 400 tegn på engelsk! I mit år hos Infomedia vidste jeg altid, hvordan C20 Cap indekset så ud, hvad prisen var på slagtesvin per kilo, og hvem der havde leget drama queen i Parlamentet ved weekendens møde. 
I mit job som frivillig redaktionssekretær på Røde Kors' asylansøgermagasin New Times hjalp jeg asylansøgere med journalistisk interesse med at gå fra idé til færdig artikel. Jeg bistod med vejledning i journalistisk prioritering og hjalp med det grammatiske og sproglige på engelsk. På New Times fik jeg en helt unik mulighed for at arbejde sammen med en meget marginaliseret og overhørt gruppe mennesker i Danmark. Jeg stoppede hos New Times, da de desværre måtte lukke grundet nedskæringer.
I mit frivillige job som chefredaktør på RUC-journalisternes net-magasin Metier stod jeg i spidsen for magasinet sammen med en anden studerende. Vi sørgede for at sætte magasinet i verden med hjælp fra frivillige skribenter og redaktører på de tre redaktioner: Fokus, Panorama og Vores Verden. Forrige semester var jeg redaktør på Fokus, hvor jeg skulle idé-udvikle, sparre med og give feedback til skribenterne. På sidste semester har jeg som chefredaktør stået for opstartsmøde, SoMe og layout. 

Metier

Redaktør og senere chefredaktør
August 2017 - Juli 2018

ANDEN ERFARING

​​
  • Bachelorgrad i Journalistik og Dansk fra Roskilde Universitet: Hvert semester består af problemorienteret projektarbejde i grupper, hvor jeg blandt andet har gravet i diskurser i debatten om smykkeloven, etik i det journalistiske arbejde med døden som tema, fairness og agenda-setting samt meningsdanneres brug af sociale og etablerede medier. Mit andet fag, dansk, har styrket mine sproglige kompetencer og givet mig en bred viden indenfor kultur, litteratur og medievidenskab. Jeg har suppleret med et valgfag i kulturjournalistik, hvor vi blandt andet blev trænet i at skrive anmeldelser og klummer. Jeg har desuden haft to antropologiske valgfag, der har givet mig en indsigt i kulturteori med fokus på racisme som fænomen.
  • Volontør i township i Cape Town, Sydafrika: Jeg boede to måneder i Capetown i 2014, hvor jeg arbejdede i et township, der lå på en losseplads og var hjem for 2000 af Cape Towns fattigste mennesker. Her underviste jeg børn i børnehavealderen i engelsk og var omsorgsperson for de helt små. Tiden i Cape Town var en kæmpe øjenåbner, og samarbejdet med forældrene, der i mange tilfælde var teenagere og misbrugere, satte pædagogmedhjælpertjansen i Danmark, som jeg havde i mine to sabbatår, i perspektiv.
  • Bartender i Pumpehuset: Jeg har svunget flasker og serveret fadbamser i Pumpehuset i mere end fem år og gør det stadig. Det har givet mig mulighed for at kombinere min store kærlighed til musik med min store kærlighed til nattelivet. Så hvis du undrer dig over, hvem der står og fejer gulvet i koncertsalen klokken fire om morgenen, når du går hjem – ja, så er det mig. 
  • Frivillig journalist på Vig Festivals festivalavis: I sommeren 2017 brugte jeg en lille uge på Vig Festival som frivillig journalist på festivalens avis.

ANBEFALINGER

"Vi er meget glade for at have Julie som studentermedhjælper på Børsens livsstilsredaktion, hvor hun sidder og gør artikler klar til vores hjemmeside. Hun er grundig, grammatisk stærk, har flair for rubrikker og var nærmest selvkørende fra første dag."
​
Marie Kaufholz
Livsstilsredaktør, Børsen

"Jobbet kræver, at man skriver grammatisk og sprogligt korrekt på både dansk og engelsk, og Julie har vist, at hun kan levere tekster af høj kvalitet på begge sprog. Derudover har Julie fungere som korrekturlæser. Den rolle kræver, at man er detaljeorienteret, men også at man kan bevare overblikket samt prioritere og fordele opgaver, så de kan afsluttes inden deadline. Vi har flere deadlines i løbet af morgenen, men Julie formåede at holde et høj tempo uden at slække på kvaliteten."

​

Eva S. Christiansen
Content Editor, Infomedia

Læs hele anbefalingen

"Julie har i sin tid hos New Times vist et højt fagligt niveau. Hun har rettet asylansøgernes artikler med hurtighed og præcision og har et godt øje for den gode fortælling. Julie er stabil og engageret. Hun er en iderig og handlekraftig person og har meget gode sociale kompetencer. Hun er god til at sætte sig i andre menneskers sted. Hun er tryghedsskabende og tillidsvækkende i sit arbejde med andre mennesker."

 

Robin Ali Ahrenkiel El-Tanany

Redaktør, New Times, Røde Kors

Læs hele anbefalingen

​

 

Når jeg sidder på min altan på 12. sal og stirrer ud over Thailands hovedstad, giver det for alvor mening for mig, at jeg har valgt journalistikken. 

​

Kontrasten mellem slumlejlighedernes bliktage og mastodont-bygningernes futuristiske, spejlblanke facader giver mig et sus i maven. Udsigten er symbol på en ulighed, som de færreste danskere nogensinde vil komme i berøring med. De ubekymrede charterturister har ingen idé om, at de spankulerer rundt på gaderne i et militærdiktatur med en støt stigende begrænsning af presse- og ytringsfriheden. Den vestlige verden kigger ikke mod Sydøstasien, for "der går det jo meget godt". Men den opfattelse har journalistik og kommunikation magten til at ændre på.

 

Med de rette ord og billeder kan man nemlig gøre mennesker, hændelser, samfund og kulturer levende for folk, der befinder sig på den anden side af kloden. I en journalists kyndige hænder kan også de nære ting som bagedyst og snestorm og de svære ting som overenskomstforhandlinger og finanslov komme til live for læsere, lyttere og seere, som gerne vil forstå, hvad der sker i deres egen verden. Og det er da verdens sejeste job!

​

Så det vil jeg.

BANGKOK

IMG_1764.JPG
Hvorfor mig?
Produktioner

UDVALGTE PRODUKTIONER

Skærmbillede 2018-10-24 kl. 18.27.34.png
Skærmbillede 2018-10-24 kl. 17.36.19.png
Skærmbillede 2018-10-24 kl. 17.43.07.png
Skærmbillede 2018-10-24 kl. 17.53.03.png
Skærmbillede 2018-10-24 kl. 18.00.01.png
Skærmbillede 2018-10-24 kl. 17.55.55.png
​
Skærmbillede 2018-10-28 kl. 12.05.53.png

FEM FEDE

  • Jeg er opvokset i smørhullet Virum nord for København, der måske også kan tage noget af æren for min længsel efter andre himmelstrøg. Når jeg vender hjem fra Bangkok, bliver adressen København V

  •  Jeg er tosset med musik og havde - på trods af mine kun 24 somre - tiårsjubilæum på Roskilde Festival i år

  • Jeg elsker at fordybe mig i kreative projekter ligesom i journalistikken. Der er dog flere der kigger mærkeligt på mig, når jeg hiver hæklegrejet frem, end når jeg publicerer artikler

  • Jeg rejser så ofte jeg kan komme til det for at opleve kultur, natur og mad fra hele verden. Turene må også gerne byde på grænseoverskridende oplevelser som skydiving, bjergbestigning eller som her på billedet - på vej ind i en grotte i Laos

  • Jeg siger aldrig nej til en kold øl efter arbejde

Kontakt
IMG_1834.JPG

VI TALES VED!

SKYPE: JULIERAMSBY
TELEFON: +66 970579420
MAIL: JULIERAMSBY@OUTLOOK.DK
  • Sort LinkedIn ikon
  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page